Æggelatte ;-)

Frokost vs. madpakke!

IMG_2048

Jeg elsker når jeg kan være derhjemme og lave en super lækker frokost og anrette den rigtig flot. Jeg spiser utrolig meget med øjnene ;-) I dag havde jeg tidligt fri, og siden solen skinnede så meget blev jeg inspireret og fik lyst til et smilende æg – helt smilende blev det dog ikke. Så havde jeg lidt tun, friske spinatblade, tomater, avocado, agurk, gulerødder og snackpeber. Jeg hældte lidt citronsaft, olivenolie og en liiiille smule hvidvinseddike over, og sluttede af med salt og peber! Der er som sådan ikke behov for dressing, da den flydende æggeblomme fint vil kunne udgøre for den. Denne frokost kan dog også bruges som madpakke, den skal dog modereres lidt, fordi hvis man har puttet olie o.l. over en salat, og man først spiser den 3-4 timer senere, så er den salat ikke meget værd ;-)

Dermed har jeg taget hul på næste emne – jeg går i skole, og skal derfor flere gange om ugen have madpakke med. Jeg kan og vil ikke nøjes med rugbrød med leverpostej! Når der er spisepause i skolen, har jeg brug for at vide jeg skal spise noget lækkert :-) Der er nogle få ‘tricks’ man kan bruge for at lave en lækker madpakke. 1. tip: hvis man pakker maden ind i husholdningsfilm i stedet for sølvpapir, synes jeg også det virker mere spændende og lækkert, da man kan se maden. 2. tip: pak maden i bokse/madpakker i stedet for poser. Det ser både mere lækkert ud, og samtidig bliver det ikke mast i tasken.

Jeg vil prøve at skrive nogle forslag op og i senere indlæg vise billeder, opskrifter osv. Jeg har tit, ved siden af ‘hovedmåltidet’ noget gnavegrønt med, enten rød peber, agurk, gulerødder, bladselleristænker osv. Jeg vil også meget gerne have en form for ‘dessert’ med i form af enten dadler, mandler, rosiner o.l. – så ved min krop ligesom at måltidet er slut ;-) Det jeg har med til hovedmåltidet, kan være alt fra:

▪   Rester fra dagen før (vi er så heldige på min skole at have en microbølgeovn man kan varme rester i)

▪   Salater – her kommer der opskrifter på salater som mætter og der er lækre som madpakke.

▪   Rugbrød med tunmouse, makrel, skinkesalat, torskerognssalat e.l. Det jeg gør, er at jeg har pålægget i en beholder for sig, også anretter jeg først maden når jeg skal spise. Dermed bliver det ikke en ‘slaske’ mad, som har stået i 3-4 timer.

▪   Forskellige sandwich, her kommer der også opskrifter. Jeg kan godt lide at bruge friske spinatblade eller kål i stedet for iceberg, da der er flere fibre i, og dermed mætter det mere.

▪   Omeletter med forskelligt fyld, bestående af fx grønsager, rejer, skinke osv. De kan sagtens spises kolde, evt. med en lille skyr-dressing ved siden af og salt og peber. Jeg vil også komme med opskrifter til denne kategori.

▪   Squash-muffins, opskrift følger.

▪   Pitabrød

▪   Coleslaw med noget kød ved siden af, evt. et par skiver pålæg.

▪   Hjemmelavet knækbrød

▪  Pølsehorn/pizzasnegle/foccacia

▪   Hjemmebagt brød, som kan gnaves af og så evt. have et stykke kylling, fisk e.l. med ved siden af.

I aften har min søde far inviteret (okay vi har inviteret os selv ;-)) os over og spise ved ham. Han elsker at lave mad, og er virkelig dygtig til det. Han går meget op i at lave alt fra bunden, og bruge sunde og nærende råvarer. Måske derfra jeg har min inspiration ;-)

FØLG MIN BLOG MED BLOGLOVIN

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Æggelatte ;-)