Min lille hund <3

Besøg på Köd i Aarhus!

 photo befunky_artwork.jpg_zpsiqluejjm.jpg

Min bedste veninde havde fødselsdag i går, og hun var så sød at invitere mig ud og spise. Valget faldt på Köd, og det var bestemt ikke en dårlig beslutning! De har sådan en “Vinterferie-menu”  med 2 retter til 250kr, som jeg fik, min veninde kunne ikke spise den forret som hørte til menuen (carpaccio), da hun er gravid, så hun valgte a la carte. Fra første øjeblik vi kom ind, var der en dejlig og hyggelige stemning. Vi fik et bord i midten af restauranten og vores tjener kom med lunt foccaciabrød med smør til, rigtig lækkert. Vi fik bestilt og vores forretter kom hurtigt, også før vores drikkevarer, som vi lige måtte bede om en ekstra gang.

Forretten jeg fik var carpaccio, super lækkert tyndtskåret oksekød med en slags marinade over samt salat og syltede løg. Det smagte virkelig godt og det var smukt anrettet.

 photo IMG_5093_zps3ravp4od.jpg

Min veninde fik pankopanerede tigerrejer med aioli og friske urter. Det var en super lækker forret, rejerne var meget sprøde og aiolien have en god smag. Retten var meget pænt anrettet. Efter vores tjener havde serveret vores tallerkner fortalte hun detaljeret, hvad det var, vi fik serveret.

 photo IMG_5094_zpsjynj9pyr.jpg

Til hovedret, fik vi begge en 300 g ribeye fra Uruguay. Den var virkelig, virkelig god! Den var grillet, og havde fået en perfekt stegeskorpe og var mør indeni. Vi fik begge chilifries og bearnaisesovs til. Det smagte så godt :) Pomfritterne var perfekte tilberedte og sovsen havde både en rigtig god smag og konsistens.
 photo IMG_5096_zpseukkjhhj.jpg
Derfor er det vores bedste anbefalinger Köd får fra os. En rigtig god aften, med meget søde og dygtige tjenere og rigtig god mad. :)

Beklager kvaliteten på billederne, der var ikke det bedste lys derinde.

FØLG MIN BLOG MED BLOGLOVIN

1

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min lille hund <3