Spørgsmålet om gluten?

Tilbage på bloggen og rodfrugtrösti med bacon og parmesan :-)

 photo glutenfri_zpszlmm4j4m.jpg

Så er jeg tilbage og aktiv på bloggen igen :)

Jeg har været væk et godt langt stykke tid – lysten til at blogge har skam været der, jeg har bare haft så meget andet at se til. Jeg blev i sommer færdiguddannet lærer og har siden da arbejdet fuldtid. Det trækker altså tænder ud skal jeg love for – når man er vant til at studere, så er det meget hårdt at arbejde fuldtid. Men det er samtidig skønt og jeg er glad hver morgen jeg vågner og skal på arbejde. Det er ikke altid sjovt at skulle tidlig top, men jeg elsker mit arbejde – også skal man vidst ikke klage ;-)

Glutenfri livsstil er stadig min levevej. Jeg har ikke spist gluten siden foråret sidste år. Der har været få episoder, hvor der ikke har været andet end en sandwich også har jeg været nødt til at spise den, for efterfølgende at få rigtig ondt i maven. Jeg kan tilføje og sige jeg har tabt næsten 7 kg ved ikke at spise gluten, så selvom mine blodprøver viser jeg godt kan tåle gluten – så fortæller min krop mig altså noget andet. Jeg tænker ikke mere over, at det er træls at leve uden gluten. Jeg er meget rigtig god til at finde erstatningsprodukter.

En anden ting i mit liv er at min kæreste har været i Thailand siden november og kommer først hjem i maj måned. Han er i praktik dernede som pædagog. Jeg skal ned og besøge ham om godt 2 uger, og vi skal rent faktisk giftes dernede – der kommer lige et indlæg om det senere, da det at blive gift i Thailand er ret kompliceret, så jeg vil gerne dele ud af mine erfaringer. Der vil også komme et eller flere indlæg omkring maden dernede ;-)

En af mine yndlingsopskrifter for tiden er opskrifter med kartofler! Kartofler smager bare godt og mætter fantastisk. Jeg synes denne opskrift Rösti med bacon og parmesan er mega lækker – dog ændrede jeg en lille smule på opskriften og kom derfor halv/halv af kartofler og knoldsellei – mums! Det smager bare virkelig godt, og de kan egentlig spises som måltid i sig selv. Vi fik dog et stykke fisk til og det kan varmt anbefales! I aften skal jeg ud og spise burger i Aarhus, og jeg har selv bagt mine burgerboller, som jeg tager med og så får jeg cafeen til at tilberede min burger med dem ;-)

FØLG MIN BLOG MED BLOGLOVIN

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spørgsmålet om gluten?