Komælk, risdrik, sojadrik, kokos – en jungle!

Ahhh! Et iskoldt glas mælk er det vil de færreste der ikke kan lide. Specielt måske ledsaget af et stykke lækker chokoladekage :-) Jeg har dog den sidste tid tænkt meget over konceptet mælk, da de fleste menesker enten drikker mælk – oftest komælk -, spiser ost, smør og surmælksprodukter osv.

Mine tanker omkring valget af komælk, er primært på dyrevelfærden og det egentlige lidt mærkelige i at drikke komælk samt produkter heraf – og tro mig, jeg er ikke hellig. Jeg elsker fx ost. Men koen ‘producerer’ jo egentlig kun mælk, når den har en kalv og derefter, holder vi mennesker det faktisk unaturligt ved lige, ved at blive ved med at malke koen. Det samme kunne kvinder gøre ved dem selv – men det gør man jo ikke. Der stopper man. Så ved jeg godt, at der findes et hav af udtalelser og undersøgelser fra både kyndige og mindre kyndige eksperter, som siger både for og imod komælk og alternativer heraf, da komælk indeholder nogle gode vitaminer og mineraler. Dog nogle man godt kan få andre steder fra, grøntsager o.l. Nogle oplever sågar at komme af med eksem og andre skavanker, når de dropper komælk. Jeg er endnu ikke landet et sted, men jeg synes det er enormt vigtigt, at tage et valg og vide, hvilke konsekvenser det valg man tager, har.

Komælk

Indeholder kalcium, riboflavin, B12-vitamin, fosfor, jod og protein af høj kvalitet

Der findes jo også en masse alternativer til komælk – men som altså intet har med mælk at gøre, men det kan også være en jungle at finde rundt i og jeg har prøvet at finde de mest almindelige alternativer.

Sojadrik

De ernæringsmæssige forskelle mellem komælk og sojadrik er, at calciumindholdet i sojadrik er lavere end i mælk, og at sojadrik generelt har et naturligt lavere indhold af vitaminer. Derudover er mælks indhold af protein af højere kvalitet sammenlignet med sojadrik.

Nogle af sojadrikprodukterne er tilsat calcium, så de indeholder ligeså meget kalk som mælk. Hvis du ser på næringsdeklarationerne, så vil de calciumberigede sojadrikke typisk indeholde 120 mg calcium pr. 100 gram – det svarer til indholdet i mælk.

Risdrik

Der er fundet små mængder af det giftige grundstof arsen i risdrikken. Derfor bør små børn undgå risdrik i store mængder, fx som erstatning for komælk. Særlig små børn under 10 kg bør ikke tilbydes risdrik som mælkeerstatning, da deres daglige indtagelse af arsen kan blive for højt.

Risdrik er det mest vandede alternativ. Den er tynd og har ikke en voldsom smag. Risdrik kan både laves ved at masse riskornene gennem en maskine og udtrække mælken derfra eller ved at koge risene og derefter blende dem med vand. Rismælken som man køber i supermarkederne er ofte tilsat forskellige kunstige vitaminer og mineraler. Risdrik  kan føles for tynd til eksempelvis at hælde i kaffen.

Havredrik

Er ligesom soya- og risdrik 100 procent plantebaseret. Havredrik er et af de nyere alternativer til komælk og indeholder langt flere kulhydrater og mere sukker end de andre.

Til gengæld indeholder havredrikken ligesom soyadrik en del fibre, der er vigtige for, at kroppen kan bevare en god tarmfunktion.

Ris- og havredrik har et naturligt lavt indhold af vitaminer og mineraler samt et meget lille eller intet indhold af protein. Produkterne består hovedsageligt af energi fra kulhydrater. Risdrik og havredrik kan ligesom sojadrik være beriget med calcium.

Kokosmælk

Mange af os kender kokosmælken fra det asiatiske køkken, hvor dens fedme er god til de stærke krydderier. Mælken fremstilles ved at presse kokoskødet, som indeholder op imod 50 procent fedt. Kokosmælken er altså ikke den væske, der ligger i kokosnødden, når den åbnes. På grund af det høje fedtindhold anbefales det ikke, at man erstatter sit mælkeforbrug med kokosmælk. Dog er kokosvand det sidste nye skrig, og det kan der måske være en grund til. For kokosvand indeholder lidt frugtsukker, der giver en god smag, men stort set ingen fedt og derfor stadig meget få kalorier. Kokosnøddens juice indeholder tilmed B-vitaminer, lidt C-vitamin, mineraler som kalium, magnesium og fosfor samt elektrolytter, som genopretter din væskebalance. Kokosvand er den klare saft fra helt unge grønne kokosnødder. Vandet tappes, når nødden er 5-7 måneder. På dette tidspunkt kan man til gengæld ikke bruge kokoskødet.

Jeg vil ikke sidde og prædike om, hvad der er det rigtige valg for ærligt talt – så ved jeg det ikke engang selv. Jeg er meget i tvivl, specielt fordi jeg er vokset op i en tid, hvor mælk er lig med noget meget sundt. Men som tidligere skrevet, så synes jeg det er meget vigtigt, at man stopper op og tænker – tag et valg og stå ved det, men lad vær med bare at gør som de andre, eller gøre det fordi at det har du altid gjort.

FØLG MIN BLOG MED BLOGLOVIN