Repost - fantastiske fastelavnsboller :-)

Ceasar salat :)

 photo IMG_2342_zps1tzhpulr.jpg

I dag havde min veninde og jeg bestemt os for at lave ceasarsalat til aftensmad. Jeg er på en slags mini-vinterferie hos hende, jeg tog herop i går, og tager så hjem i morgen. Menuen i aften skulle så være ceasarsalat, og her er som vi lavede den:

Ingredienser, til 2 personer:

  • 2 kyllingebryster
  • 1 pakke hjertesalat
  • 3-4 skiver daggammelt brød
  • smør til at stege croutoner i 
  • 1 lille pakke cherrytomater
  • 1 pakke bacon
  • Ceasardressing (Vi brugte den der hedder Cardini’s den kan bl.a. fås i butikken “Normal” til 20 kr. og ellers i Irma til 35kr.)
  • Lidt revet parmesanost

Fremgangsmåde:

Start med at putte bacon på bagepapir på en bageplade og ind i ovnen på varmluft 200 grader (ovnen behøver ikke være varm inden bacon kommer ind). Skær dit brød ud i passende små firkanter, og steg dem på en pande med god varme – over middel – med en god klat smør. Din samvittighed bestemmer selv, hvor meget smør du vil tillade ;-) Steg kyllingebrysterne på en anden pande med lidt olie. Skyl og skær imens salat og tomater og anret det nederst på en dyb tallerken. Når kyllingen er færdigstegt skæret du den i mundrette stykker og anretter ovenpå salaten. Fordel bacon, som du også har skåret i stykker over kyllingen og dernæst brødcrutonerne. Crutonerne skal have en god gylden farve, før de er færdige. Riv lidt parmesanost over retten og til sidst hældes dressingen udover. Serveres lun – velbekomme! :-)

FØLG MIN BLOG MED BLOGLOVIN

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Repost - fantastiske fastelavnsboller :-)