Løbetips!

Hjemmelavede sundere hotdogs!

IMG_2080

Aftenen i aften stod på hjemmelavede sundere hotdogs! Jeg har før brugt en opskrift fra hjerteforeringen, og planen var jeg ville bruge den igen. Men lige pludselig løb tiden fra mig, bl.a. fordi min veninde har fået jordens dejligste babypige, og jeg kan slet ikke lade være med at se, holde og nusse hende hele tiden ;-) Derfor måtte jeg lige tænke kreativt! Brødene kunne ikke blive hjemmebagte som jeg gerne ville, så de måtte købes, og det samme måtte tilbehøret. Min nye version endte med at blive en pølse i et brød, ketchup, sennep og lidt chilisovs ovenpå. Den blev toppet med reven gulerod, hakkede rå rødløg samt hakket frisk spinat! Dertil en grøn salat (den der mix-salat) på en bund af gulerod og på toppen – cherrytomater og lidt revet parmesanost. :)

PS: vil lige fortælle jeg i går løb 7 km på 40:55 min! Det var virkelig en YES følelse! Det er noget der duer ;-) Jeg ved ikke om det kan have noget at gøre med jeg havde styrketrænet 2 dage før, så der var kommet ekstra kræfter til benene. :)

Opskrifterne fra hjerteforeningen kommer her, og de er virkelig lækre, så de kan klart anbefales, specielt ketchuppen var jeg jeg overrasket over rent faktisk smagte af ketchup :-)

Hjemmelavet brød:

50 g gær
4 dl lunkent vand
1 dl skummetmælksyoghurt + ½ dl til pensling
2 tsk salt
200 g groftrevne gulerødder
150 g grahamsmel
550 g hvedemel ca.

Opløs gæren i vandet i en stor skål. Tilsæt yoghurt, salt, gulerødder, grahamsmel og det meste af hvedemelet. Ælt dejen godt og tilsæt mere hvedemel under æltningen, til dejen er god og fast og lige akkurat kan slippe fingrene. Lad dejen hæve tildækket i 30 minutter.

Hæld dejen ud på et melstrøet bord og del den i 16 stykker. Form hvert stykke til et lille flutes, ca. 15 cm langt. Læg brødene på bageplader med bagepapir. Pisk ½ dl yoghurt med 2 spsk. vand og pensl brødene med blandingen. Lad brødene efterhæve i 30 minutter og bag dem i ovnene ved 180 grader i ca. 12 minutter, til de er gyldne.

Hjemmelavet ketchup:

500 g tomater
2 spsk eddike
1 dl vand
2 spsk muscovadosukker eller brun farin
¼ tsk cayennepeber
salt

Skær tomaterne i små tern. Kom eddike, vand og sukker, tomater og cayennepeber i en gryde og kog det op og lad det hele koge i ca. 15 minutter under låg og derefter 10 minutter uden låg. Smag ketchuppen til med lidt salt og lad den køle af.

Hjemmelavet agurkesalat:

4 spsk honning
4 spsk eddike
2 tsk salt
1 agurk

Rør honningen og eddiken sammen med salt. Derefter skærer du agurken i meget tynde skiver – anvend evt. et julienne-jern – og vend dem i lagen. Lad agurkerne trække i mindst 1 time og rør i dem af og til. Tag agurkerne op af lagen inden servering og put dem i en anden skål.

Til sidst samler du det hele, hvor du forinden har stegt pølserne på en pande ;-) Først brød som du skærer på tværs, og putter en ristet pølse i. Ketchup og sennep kommes på, dernæst agurkesalaten og til sidst topper du med hakkede rå rødløg samt reven gulerod.

 

FØLG MIN BLOG MED BLOGLOVIN

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Løbetips!