Ceasar salat :)

Et indblik i udstillingsverdenen :)

 photo Lualt3_zpsgnbnjslz.jpg

Jeg skrev for et par dage siden, at jeg havde fået en ny hund. En lille chihuahua. Jeg købte hende med stambog, med anbefaling fra min bedste veninde, som har hund samme sted fra. Jeg var helt solgt, da jeg så hende første gang, hvor hun var 6 uger, og jeg skulle helt sikkert prøve det ‘dersens’ udstilling :) Min veninde udstiller også, så da Lua blev 3 måneder og dermed gammel nok, drog vi afsted. Det var sådan en sjov og hyggelig dag. Lua vandt sin klasse, og hun fik dermed en 1. præmie og det, der hedder et certifikat. Mens Lua var 3-6 måneder tilhørte hun babyklassen, og får man 2 certifikater i denne periode bliver hunden babychampion. Lua fik sine to og blev dermed hvalpechampion. Da hun i januar blev 6 måneder, rykkede hun op i hvalpeklassen, hvor hun vil være indtil hun bliver 9 måneder, og vi har været på vores første udstilling i denne klasse. Det blev også til et certifikat og en BIS placering. BIS står for “Best In Show”. Det er en slags ‘show-off’ sidst på dagen. Det kommer ikke til at stå nogle steder, hvem som vinder BIS, men alle ved det godt ;-) Dem som går videre til BIS er alle de hunde, som får et certifikat og dermed er den bedste i sin klasse. Så alle de gange Lua har fået certifikat i babyklassen har hun gået BIS, og det er så mod alle de andre hunde, som også fik certifikat i baby-klassen, altså den bedste schæferbaby, labradorbaby osv. Lua har i de 2 foregående udstillinger ikke opnået BIS placering, men i sin første hvalpeklasseudstilling blev hun BIS 4. Det var så skønt endelig at blive BIS-placeret. Det er det største, man kan opnå en udstillingsdag. Alle dem, som ikke er gået videre sidder på stole rundt om ringen og hepper på dem i BIS :)

Jeg udstiller i en klub der hedder DRU, som står for Dansk Racehunde Union. Det er en mindre klub, og der er ca. 150 hunde tilmeldt til hver udstilling. Der er en rigtig hyggelig stemning, og sådan en dag går bare så hurtigt for mig. Man skal møde op kl 9 også kører man typisk hjem ved 15-16 tiden. I al ventetiden sidder man og snakker, kigger på boder, spiser frokost og går rundt og hilser på andre hunde.

Det var lige lidt om min nye hobby. Min kæreste deler ikke helt min passion og kører ikke land og rige rundt med os, men synes det er sjovt, at hun vinder så meget :) Det er også dejligt at have nogle interesser hver for sig, og jeg må indrømme, at der er ikke ret mange mænd med på udstilling ;-) Nedenunder er en masse billeder af Lua :)

Her er Lua, som hun ser ud nu :) Billederne er taget i løbet af de sidste tre dage.
 photo lua7maringnederbefunky_artwork.jpg_zpspesjh0ud.jpg

Her er Lua ved den første udstilling i hvalpeklassen, hvor hun blev BIS 4.
 photo luahvalpeklasseBISbefunky_artwork.jpg_zpsh0yljma6.jpg

Her er Lua i de tre udstillinger hun deltog i, mens hun var i babyklassen, og blev babychampion.
 photo luababyklassenbefunky_artwork.jpg_zps5fevcdje.jpg

Her er Lua som 9 og 10 uger, jeg fik hende hjem da hun var 10 uger.
 photo lua910ugerbefunky_artwork.jpg_zpswyptbts0.jpg

Her er Lua, hvor hun er 5 og 6 uger – altså inden jeg fik hende.
 photo lua56ugerbefunky_artwork.jpg_zps8vra0iop.jpg

FØLG MIN BLOG MED BLOGLOVIN

1

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ceasar salat :)